Nu er jeg kommet godt i gang med min første E-bog. Der vil i den første E-bog være en hel masse guides og basis viden. Jeg vil altså ikke gå i dybden med forskellige slags tasker eller metoder. Denne bog er altså henvendt til nybegyndere.
Bogen kommer til at indeholde, vejledninger for hvordan man fletter og hvordan man syer ringe og bunde sammen. Der vil selvfølgelig være en hel del mere i bogen, men resten er en overraskelse.
Jeg regner med at bogen vil være færdig en gang i næste uge, da det tager tid at få taget billeder til den og få det hele pudset af. Det hele skal jo også være sprogligt formuleret så det er nemt at forstå for alle. Der vil hertil også være billed forklaringer mm.
Jeg glæder mig til at dele bogen, da der er lagt et kæmpe arbejde bag den.








